SAS lover billigere billetter efter afgiftsfjernelse


Fjernelsen af passagerafgiften til næste år bliver ikke nødvendigvis lig med billigere flybilletter. Mens SAS vil give passagererne den fulde fordel af afgiftens fjernelse mener lavprisselskabet Sterling nemlig ikke, at der umiddelbart bliver plads til nedsættelse af billetpriserne: ”Passagererne vil ikke umiddelbart mærke det i form af billigere priser. Priserne på lavprismarkedet er så trykkede, at jeg ikke forventer, at afgiftens bortfald vil slå igennem som billigere priser” vurderer Niels Brix, kommunikationsdirektør i Sterling.

Hos SAS siger viceadm. Direktør Jens Willumsen: ”Hensigten med at fjerne afgiften er jo ikke, at luftfartsselskaberne skal tjene flere penge, så det ville bestemt ikke være rimeligt, hvis vi skummede fløden og beholdt pengene”.

(Berlingske Business d. 07.11.2005)

Skrevet af