Rejsebureau lukker filial

Salget af erhvervsrejser går stødt fremad for det jyske erhvervsrejsebureau, ”om end enhedspriser på salg af flybilletter er faldende,” siger direktør og ejer, Jens Rasmussen (billedet).



Bureauet, der er medlem af indkøbssamarbejdet Rejsepartnerne sammen med tre andre jyske erhvervsrejsebureauer, har netop lukket i Aabenraa og flyttet til hovedkontoret i Haderslev.

”Men i Aabenraa sad ”kun” to i vores ferieafdeling. Og vi har for længst erkendt, at vi må flytte efter, hvor personalet er – derfor har vi for nylig åbnet filialer i Kolding og i Esbjerg,” siger Jens Rasmussen og tilføjer:



”Sådan er udviklingen. Og når det gælder ferieproduktet, så booker stadig flere selv på nettet og der bliver færre ferieprodukter, vi kan tjene på. Senest har Apollo opsagt vores agentkontrakt, selv om jeg synes vi har solgt godt med charter.”



Top Rejser har 27 ansatte, fire i ferieafdelingen resten sælger forretnings- samt grupperrejser.



Jens Rasmussen har før i Take Off luftet planer om at åbne endnu et bureau i år. Men disse planer afventer indtil videre. ”Jeg vil gerne åbne andre steder, nej, jeg siger ikke vor, endnu.”



HB

Skrevet af