Uroen i SAS fortsætter i Norge

Pilot-strejken er afblæst i Danmark, men der er stadig fly-kaos i Norge. Ifølge den norske netavis VG Nett er fly-trafikken også lammet i Norge i dag.

Det er nu fjerdedagen med flykaos for SAS-passagererne. Allerede klokken 6.30 i morges var 35 afgange indstillet indtil kl. 14.00 i dag.

Informationsrådgiver Knut Løvstuhagen i SAS Braathens siger til VG Nett, at der ikke har været sygemeldinger fra piloterne i dag, men at der fra i går var 40 sygemeldinger med lægeerklæringer og 60 piloter, som havde meldt sig syge uden lægeerklæring.

De norske piloter har meldt sig syge i sympati med de danske piloter, som gik i strejke mandag.

Skrevet af