Oslo fortsat Nordens næststørste lufthavn

Sidste år passerede 19 millioner passagerer Gardermoen, som dermed har en million flere passagerer end Arlanda – men 2,5 mio. færre end Københavns Lufthavn.



72 % af sæderne på flyene til og fra Gardermoen var i snit fyldte sidste år, oplyser lufthavnen.



Lufthavnens markedschef, Knut Stabæk, forklarer væksten med en god norsk økonomi og stigende rejselyst i de traditionelle lavsæsoner.



Sidste år havde Oslos lufthavn direkte ruter til 120 destinationer – en fremgang på 15 fra 2006.



Den meget informative Oslo-lufthavn bringer også i sin årsstatistik en liste over lufthavnens 10 største ruter i fjor.



Indenrigsruterne til Bergen og Trondheim var de to største med begge 1,6 mio. passagerer, 3. størst er ruten til København med 1,3 mio. passagerer, en stigning på små 3 %.

Ruten til Stockholm er nr. 5 på Top 10 med lige over en million passagerer, men kun en vækst på små 2 %.

Tredje største udenrigsrute er London Heathrow (nr. 6 på Top 10) med 802.000 passagerer i fjor og en stigning på små 5 %, mens Amsterdam på 9. pladsen havde 600.000 passagerer, en fremgang på lige under 6 %.



De øvrige ruter på Top 10 er norsk indenrigs.

Skrevet af