Direkte skitog fra Århus

”Vi har kæmpet i 4 år for dette og endelig er det lykkedes at køre togvogne hele vejen til og fra Århus,” siger marketingchef Anders Højlund fra jyske Ski Travels.



Skitoget kører for første gang på fredag kl. 11.12 fra spor 2 – og gør det hver fredag til efter påsken. Initiativet kommer fra Ski Travels, der driver rejsebureauerne Dan Ski og Ski1, der har charteret toget hos tyske Deutsche Bahn.



De jyske gæster stiger ombord i Århus og forlader først toget i alperne, hvor busser venter på banegården og kører den sidste stigning til destinationen.

Det jyske skitog bliver delt i Padborg, hvor den ene del kører imod de østrigske og italienske alper, den anden mod de franske alper.



Gæsterne kan enten sove med rigtige dyner i sovekupéerne eller med tæpper i liggevognene.



Ski Travels har eget personale til at servicere på toget.

Med 300 meter tog fra Århus er det Danmarks næstlængste charter-skitog, kun overgået af Skiekspressen fra København, på 420 meter. Dette tog er også chartret af Ski Travels.



I år forventer SkiTravels at sende 28.000 danskere på skiferie og at nå en omsætning på ca. 140 mio. kr.


Skrevet af