Færre gæster i Tivoli



Mere end 2,8 mio. gæster lagde vejen forbi Tivoli i København i sommersæsonen 2008. Det er et lille fald i forhold til sidste år.



Alligevel er Tivolis adm. direktør, Lars Liebst, tilfreds med resultatet.

”En del af grunden er, at Tivoli i år havde seks færre åbningsdage i sommersæsonen end i 2007,” siger Tivolis adm. direktør Lars Liebst, som er ganske tilfreds med besøgstallet.



Allerede efter sæsonens første tre måneder kunne Tivoli notere et fald i antallet af besøgende – men selv om færre gik igennem tivolis tælleapparater, brugte de, der nåede ind, flere penge end tidligere tidligere år. Det betød, at omsætningen i første kvartal steg med syv procent i forhold til samme kvartal sidste år.



I alt besøgte 2.809.000 voksne og børn Tivoli i dette års sommersæson, som i år lå mellem 17. april og 22. september.



For hele 2008/09 fastholder tivoli forventningerne om en omsætning i størrelsesordenen 610-630 mio. kr. samt et resultat før skat i niveauet 40 – 50 mio. kr.


Skrevet af