Passagerflyselskaberne havde 3,8 milliarder passagerer i 2016, en stigning på 7% eller ca. 242 millioner ekstra flyrejser i forhold til året før, fremgår det af IATAs 2017 World Air Transport Statistics (WATS).
Asia-Pacific flyselskaberne havde den største andel (35%) af verdens flypassagerer, 1,3 milliarder, hvilket var 11,3% over 2015 – svarende til 132 millioner ekstra passagerer. De europæiske flyselskaber havde 26% af det globale marked – 992,4 millioner – en stigning på 6,1% eller 57 millioner passagerer, fulgt af Nordamerika med 24% af markedet – 911.5 millioner – en vækst på 3% eller 27 millioner ekstra passagerer.
Alle de mest berejste ruter var i Asien. Hong Kong-Taipei var størst med 5,2 millioner passagerer i 2016; fulgt af Jakarta-Singapore (3.4 millioner); Bangkok Suvarnabhumi-Hong Kong (3 millioner); Kuala Lumpur-Singapore (2.8 millioner) og Hong Kong-Seoul (2,8 millioner).
Amerikanske flyselskaber havde de fleste passagerer og her blev Dallas-baserede Southwest Airlines topscorer med 158,8 millioner passagerer fulgt af Dallas/Fort Worth-baserede American Airlines med 144,2 millioner; Atlanta-baserede Delta Air Lines med 143,3 millioner; China Southern Airlines med 114,5 millioner; og det irske lavprisselskab Ryanair med 112 millioner.