Ny chef for Travellink i Danmark

Travellink har udnævnt Torben Nygaard (foto) som virksomhedens ny Country Manager i Danmark. Han afløser Sophie Hulgard, som 1. august bliver ny adm. direktør for det store erhvervsrejsebureau CWT.



47-årige Torben Nygaard har bl.a. været marketing- og salgsmanager hos Diners Club med ansvar for rejsebureauløsninger samt haft et tilsvarende job hos netop CWT.



Han kommer til Travellink fra et job som adm. direktør for Teleringen.



Travellink åbnede i år 2000 og har kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bureauet ejes af Opodo, et af Europas største internetrejsebureauer.

Skrevet af