Rygte om lønkrav fra SAS



SAS vil forsøge at få fagforeningerne med på, at lønnen skal 10 til 15 procent ned over hele linien.



Det mener dagbladet Børsen at vide med anonym kilde som baggrund. Bladet har også indhentet en kommentar til rygterne fra pilotformand Mogens Holgård.



“Jeg tror ikke det på den lange bane er løsningen. Jeg tror på, at vi skal se på, hvordan vore konkurrenter ligger.” Han mener ikke, at piloterne er mindre effektive end i andre selskaber.



Det sidste mener mange andre. Ofte har det været fremme, at produktiviteten er 25 procent under sammenlignelige selskaber som for eksempel i Finnair. Her i sommer var CAU, kabineforeningen, fremme med en påstand om, at de i deres del af SAS-flyet arbejder 25 procent mere end piloterne.



SAS præsenterer i morgen i Stockholm sit halvårsregnskab.

Skrevet af