Trafikpolitikere i farezonen

Den radikale Martin Lidegaard risikerer at miste sit mandat i Sjællands storkreds. I øjeblikket er der tre radikale valgt og efter målingerne, kan kun en radikal vælges.



Den konservative trafikordfører Henriette Kjær er nogenlunde sikker på genvalg, selv om hun tidligt i valgperioden mistede sin ministerpost efter rod i økonomien.



Socialdemokraten Magnus Heunicke er også stensikker i Næstvedkredsen, mens SF`s Morten Homann ikke genopstiller.

Venstres ordfører Kristain Pihl Lorenzen er i klemme i Vestjylland.

Han får ros fra mange sider, men det er ikke nok i dag, hvor han har konkurrence fra fremtrædende partifæller.



Men også Venstres formand for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen, er i farezonen:

Han forklarer, at kampen om de personlige stemmer er blevet langt mere afgørende efter indførelsen af de nye storkredse, hvor kandidaterne i Roskilde eksempelvis skal vælges i konkurrence med kandidaterne på det øvrige Sjælland.

– Og der er slet ikke den samme tradition i Roskilde for at stemme personligt på kandidaterne, som der er på resten af Sjælland. Det kan risikere at få alvorlige følger for Roskildes mulighed for at blive repræsenteret på Christiansborg, siger Flemming Damgaard Larsen

Skrevet af