I en strid mellem 13 forhenværende piloter og Sterling har Østre Landsret givet piloterne ret til en godtgørelse svarende til to måneders løn. Samlet løber regningen til flyselskabet op i 1,5 millioner kr. plus procesrenter.
Fyringerne stammer fra februar 2006, hvor Muhammed-krisen og fugleinfluenza betød dårlige tider for flyselskaberne, det var hovedårsag til fyringen af fem procent af Sterlings piloter, skriver Ritzau.
De 13 piloter var fra det tidligere Maersk Air, som blev fusioneret med Sterling i september 2005.
Det gav knas med princippet om, at sidst ansatte piloter skulle fyres først. Og retten har altså givet piloterne medhold i, at hvis overenskomstreglerne blev fulgt, så var det de forkerte piloter, der blev fyret.
Sterling skal betale bøden inden 14 dage.

STANDBY.DK Nyt om rejser

