Takket være en russisk atomdreven isbryder er det nu muligt at opleve naturområderne ved Nordpolen.
Det store ferierejsebureau Hannibal & Marco Polo er efter egne oplysninger eneste rejsebureau i Danmark som tilbyder denne rejse.
Udover rejsen til Nordpolen lancerer Hannibal & Marco Polo to andre polar-rejser.
Den ene besøger pingvinkolonierne ved Sydpolen, den anden bringer deltagerne tæt på isbjørne ved Svalbard.
Om baggrunden for de nye tiltag, siger Hannibal & Marco Polos adm. direktør, René Andersen:
”Vi oplever en stor interesse for destinationer, der kombinerer komfort med unikke naturoplevelser i uberørte egne af kloden. Derfor har vi vendt blikket mod Polerne.”
”Polarhavene er fantastiske rejsemål. Polerne byder på meget mere end is og sne. Den største attraktion er det rige dyreliv og de unikke landskaber. At se en isbjørn jage på pakisen eller besøge en pingvinkoloni er en oplevelse for livet,” siger René Andersen.
Polarkrydstogterne koster fra 30.000 kr. med fly fra Danmark. Der er mere info på bureauets hjemmeside.

STANDBY.DK Nyt om rejser

