Esbjerg Lufthavn får frist et par måneder

Endnu har Statens luftfartsvæsen ikke modtaget et officielt svar fra Esbjerg Lufthavn på et brev fra midt i denne måned om at stoppe med at give Ryanair en særskilt rabat. Når det forventelig nej dukker op, er det sandsynligt, at man afventer et udvalg, som er nedsat for at kulegrave lufthavnsafgifter og konkurrenceforhold.



Udvalget regner med at aflægge rapport i begyndelsen af november, også om hvilke sanktioner, der skal tages i brug, hvis reglerne ikke følges. Inden den rapport er færdigbehandlet, når vi frem til december. Og så venter Ryanair og Esbjerg Lufthavn i kulissen.



Eneste sanktionsmiddel i dag vil være at lukke lufthavnen i Esbjerg, men her er der mange andre hensyn at tage bl. a. hele helikoptertrafikken og den øvrige rutetrafik med mindre fly.



Forleden sagde trafikminister Flemming Hansen, til TV Syd, at Esbjerg naturligvis skal følge gældende regler ligesom øvrige lufthavne. Men, det vil den kommunalt ejede lufthavn ikke, ifølge borgmester Johnny Søtrup.

Skrevet af