SAS må vente på milliardgevinst

“BMI er ikke til salg,” lød det kort fra BMIs tidligere topchef Nigel Turner, da han præsenterede seneste trafiktal for BMI. SAS ejer 20 pct. af BMI og skjuler ikke sin interesse for at sælge.



“Det er en finansiel aktiepost for os, og kommer der et attraktivt tilbud for os sælger vi gerne,” siger SAS chef for investorrelationer Sture Stölen til Børsens Nyhedstjeneste (BNT).



SAS er dog i et tvangsægteskab med Sir Bishop og Lufthansa, der ejer de sidste knapt 30 pct., frem til udgangen af 2007, hvor aktierne ikke kan sælges, hvis den britiske hovedaktionær ikke vil være med.



Richard Branson har kredset omkring BMI i flere år, fordi han vurderer at selskabets europæiske rutenet vil passe fint sammen med Virgins oversøiske ruter. Så sent som for otte dage siden gentog han sit ønske, men får altså nu en kold skulder.



SAS vil ikke kommentere Sir Bishops afvisning.



“Vi har ikke et syn på de andre aktionærer. Men interessen viser hvilken værdier, der findes i selskabet,” siger Sture Stölen til BNT.



Han vil ikke sætte tal på, hvor meget SAS forventer at kunne få for BMI-aktierne. Men analytikere har skønnet at selskabet kan være omkring 10 mia. kr. værd ialt, fordi selskabet har en uhyre attraktiv adgang til Heathrow lufthavn.



Foreløbigt har BMI-eventyret dog kun være tilsæt for SAS, idet selskabet har tabt betydelige millionbeløb hvert år.

Skrevet af