
”Hvis man har købt sin flybillet hos et flyselskab, der går konkurs, er man stillet på nøjagtig samme måde, som hvis man har købt alt muligt andet ved nogen, som går konkurs: Man kan gøre krav i konkursboet, og det er det hele. Derfor er rejsen som udgangspunkt tabt.”
Det siger Peter Fogh Knudsen, leder af det danske forbrugerkontor Forbruger Europa, der bl.a. vejleder og hjælper ved klagesager over flybilletter købt hos udenlandske selskaber. Hans udtalelser falder til tgt.dk
Forbrugerne kan dog få pengene igen, hvis de har købt en pakkerejse – f.eks. fly og hotel – af en anerkendt rejsearrangør med kontor i Danmark.
Så dækker den danske Rejsegarantifond.
”Kunderne skal se sig for, når de bestiller rejsen, for selvom mange flyselskaber tilbyder hotelopholdet på deres hjemmesider, er der ikke nødvendigvis tale om en pakkerejse. Hvis man bliver ledt over på en anden hjemmeside – og det gør man ofte – så er det ikke en pakkerejse, for så betaler man fly og hotel hver for sig,” siger adm. direktør for Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, og tilføjer:
”Det er en rigtig god tommelfingerregel: Hvis man ikke får det hele på én regning, så er det ikke en pakkerejse.”
Tagget med: Danmarks Rejsebureau Forening

STANDBY.DK Nyt om rejser

