Madfestival i Reykjavik

For andet år i rap bliver Reykjavik et madmekka med Food & Fun-festivalen mellem 27. februar og 2. marts.




Tolv superkokke fra Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Rusland, Tyskland og USA viser i den islandske hovedstad deres færdigheder med udgangspunkt i islandske råvarer som fisk, skaldyr og lammekød. Fra Danmark deltager Copenhagen Corners 26-årige køkkenchef, Martin Fich, som lige når konkurrencen om “Årets Kok” i Bella Center ugen inden han rejser til Island.



Kokkene får hver tildelt en af Reykjaviks ypperste restauranter, hvor de gæsteoptræder side om side med stedets faste chefkok til glæde for restauranternes gæster.



Madfestivalen finder sted samtidig med Reykjavik Winter Festival, hvor stort set alle kulturinstitutioner, sportscentre, gallerier, forretninger m.m. deltager med alverdens aktiviteter som udendørs modeshows, lysskulpturer og talende statuer for bare at nævne noget.

Skrevet af