Europæiske flyselskaber tager vore jobs

Netop som Star Alliance er ved at omforme optagelsesbetingelserne, så der kan komme endnu flere med under paraplyen, bliver alliancen angrebet både internt og eksternt.



Således beder piloter i United Airlines, som i mange år har været en god partner for SAS og familien, præsident Obama om at se nærmere på, hvad det er der sker. Nu må amerikanske interesser beskyttes.



I brevet til Det Hvide Hus skriver formanden for pilotforeningen Steve Wallach: “At Star Alliance kan true amerikanske jobmuligheder. Vi er ikke imod Star Alliance, hvor United Airlines, er medlem, men vi beder om hurtig indgriben og en ny undersøgelse før Continental får lov til at skifte alliance.



“Star Alliance en sammenslutning med 23 medlemmer og kun to amerikanske. Om kort tid vil der være 50, og det vil tage oversøiske trafik fra amerikanske selskaber i stor stil, ” hedder det i brevet.



Samtidig siger SAS præsident Mats Jansson (foto) i dag i Børsen “at alliancerne er meget hæmmende for yderlig konsolidering af luftfartsselskaberne i Europa.” Et synspunkt, som nu får ekstra aktualitet.



I samme artikel udtrykker SAS-chefen endnu engang sin bekymring over langruterne i SAS og bebuder en række møder med fagforeningerne i sommer. Noget som kun kan tyde på, at han fortsat mener, der er for mange piloter og kabinepersonale om at være beskæftiget med langruter.



-ejv




Skrevet af