To SAS-fly måtte vende om

Problemerne ser ud til at fortsætte med SAS-flyene af typen Dash 8-Q-400. Mandag morgen fløj et SAS-fly af denne type af sted mod Prag, men efter kort tid i luften måtte flyet vende tilbage til Københavns Lufthavn pga. problemer med det tekniske system, som via varm luft fra flyets motorer og et aircondition-system sørger for at holde den rette temperatur i kabinen.

Passagererne blev sendt af sted med endnu et fly af typen Dash 8-Q-400, men det måtte også vende om. Ifølge SAS-pressechef, Jens Langergaard, fordi der angiveligt var problemer med et højderor. ”Der var ikke tale om, at flyene returnerede af sikkerhedsmæssige årsager, og det er et sammentræf, at der er tale om den samme flytype, som hele pressen for tiden interesserer sig for,” siger Jens Langergaard,
  
Da passagererne blev tilbudt et tredje fly, takkede mange nej.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 11. september, 2007)

Skrevet af