
MMM Taxfree, en del af MMM Trading-koncernen i Kastrup, har med en litauisk partner vundet licitationen på at drive taxfree-butik i Kaunas International Airport. Licitationen er på 5 år med mulighed for forlængelse.
Lufthavnen i Kaunas har netop bygget en ny terminal med kapacitet til 800.000 passagerer årligt.
Kaunas kigger en times kørsel fra Litauens hovedstad, Vilnius, og er en udpræget lavpris- og charter-lufthavn. I øjeblikket beflyves den af bl.a. Ryanair og FlyLal (det tidligere Lithuanian Airlines).
”Efter at vi i efteråret 2007 opsagde vores kontrakt som underleverandør til LSG SkyChefs, i forbindelse med levering af taxfree til Sterling, har vi arbejdet på højtryk for at få sund forretning ind i selskabet. Kaunas er første skridt på vejen, og vi forventer flere nye aktiviteter i nær fremtid,” siger selskabets direktør, Mogens Blok Thomsen.
Tagget med: Ryanair

STANDBY.DK Nyt om rejser

