Nordmændene vil ikke kendes ved gummiring

Hvis det ikke var så alvorligt, nærmer sagen om det seneste havari af Q 400 fly i Københavns Lufthavn sig det mystiske og groteske. Det fyger med teorier og mangel på realiteter efter en foreløbig havarirapport, som eneste holdepunkt.



Heri fastslås det, at en lille gummiring, en O-ring, med en diameter på 14 millimeter kan have været årsagen til miseren.



I weekenden skev boarding.no, “at Widerøes værksted i Bodø ikke har nogen skyld. Den danske havarikommission renvasker det norske flyværksted for enhver mistanke, efter, at flere danske medier har udpeget værkstedet i Bodø som syndebuk.”



En af grundene til frikendelsen skulle i følge rapporten være ” at der ikke findes gummiringe af den aktuelle type på Widerøes værksted”.



Hvis der heller ikke findes gummiringe af den slags i København eller Stockholm. Hvad så ? Den kommer vel næppe fra en syltetøjskrukke i et af de tre lande. Den er for resten også meget større. Mystikken breder sig.



Alvorligt talt er denne sag helt afgørende for SAS og for den erstatningssag, der nu går i gang mod Bombardier. Derfor kan en opklaring ikke ske hurtigt nok.

-ejv

Skrevet af