Lindegaard: Omstilling var afgørende

På et pressemøde i Stockholm i dag gjorde koncernchef i SAS, Jørgen Lindegaard klart, at omstillingsprocessen Turnaround 2005 har virket efter hensigten, og at SAS Gruppens overlevelse nu er sikre, i alle fald på kort sigt. ”Mange tvivlede, men nu tror jeg at flere kan se, at vi klarer den” sagde Lindegaard, og fortsatte: Omstillingsprocessen var nødvendig, men den er ikke tilstrækkelig. Derfor går vi videre og lægger om i yderligere en sparerunde på to mia. SEK over de kommende to år”.

Resultatet for de første ni måneder af 2005 er et samlet nettooverskud på 57 mio. SEK og på den rene drift er resultatet et overskud på 703 mio. SEK. Lindegaard pegede på bl.a. introduktionen af det nye Europa-koncept med lave oneway priser som en kraftigt medvirkende årsag til fremgangen i tredje kvartal, og sagde: ”Tredje kvartal har indebåret den største omstilling i SAS’s historie fra tovejsbilleter til One-Way, og vores forretningsmodel for Europa-rejser er meget vigtig”.

Skrevet af