Måtte vente 44 timer på Easyjet

Det kan godt være, at lavprisselskaberne flyver billigt, men de har ikke alle en service, der er værd at skrive hjem om. Eller måske vil man netop skrive om dårlig service hos dem…




Det har en engelsk far nu gjort, han har åbnet sin egen hjemmeside med det flatterende navn – easyjet-sucks.org – hvor han fordømmer Easyjet efter han og hans kone samt parrets to børn på 7 og 11 år måtte vente næsten 44 timer på Easyjet. Også børnene måtte sove på terminalgulvet i den spanske lufthavn.



Familien ventede med 150 andre passagerer i Spanien efter påskeferien på at kunne komme hjem til England, da deres fly blev aflyst kort før afgang.




Der klages over ringe information fra Easyjet, som kun havde en repræsentant i lufthavnen til de 150 passagerer. Englænderen har ikke fået kompensation fra Easyjet, og håber nu, at hans hjemmeside vil gøre andre opmærksom på Easyjets serviceniveau ligesom han håber at høre fra andre utilfredse kunder.

Skrevet af