Ballade om løn i SAS

SAS’ danske kabineansatte og HK’s medlemmer i SAS vil ikke gå ned i løn, som luftfartsfunktionærerne netop har accepteret i deres overenskomst med SAS. Dermed er der lagt op til lønballade i SAS, efter de danske luftfartsfunktionærer (LFF) mandag indgik en tre-årig overenskomst med en lønnedgang på 3%. Den aftale er betinget af, at alle andre faggrupper i koncernen også accepterer et lønfald…



Mai-Britt Hoff-Kjeldsen, formand for HK i SAS, tager afstand fra LFF’s resultat. ”Vi vil strække os ganske langt, men der må være måde med galskaben,” siger hun.



HK er villige til at fastfryse lønnen i overenskomstperioden, ligesom de er villige til at acceptere mere fleksible løsninger i forhold til arbejdstider og tillæg. Alene en lønfrysning vil i ifølge Hoff-Kjeldsen betyde, at den enkelte medarbejder bidrager med mere end 2.000 kroner pr. måned.

Skrevet af