Direkte fly er første valg

SAS har løbende spurgt 70.000 om, hvad de synes om at rejse med flyselskabet. Hele 95 procent siger, at de slapper af, når de rejser med SAS, men de har forskellige prioriteringer til service, komfort og præcision.



79 procent vil helst have en direkte flyvning uden mellemlandinger, mens 70 procent synes, det er vigtigt at sidde godt om bord, hvilket jo i sig selv er et vidt begreb fra business class til de sidste rækker på turistklasse.



Nem selvbetjening, tidsbesparende service og god forplejning vurderes også højt. 56 procent af denne kundegruppe checker selv ind via automater eller elektronisk. 55 procent møder så sent som muligt ved gaten. 42 procent sætter fortsat højt at få mad ombord. Den bør SAS-ledelsen bide mærke i.



Til de positive signaler hører også, at 41 procent benytter sig af at få dagens avis med om bord.



Præcision er dog – som ved alle tidligere undersøgelser – vurderet højst med 82 procent af alle kernekunder.

Skrevet af