Passagererne betaler høj oliepris hos SAS

SAS må regne med at skulle af med over syv milliarder kroner til indkøb af brændstof i år. Det er èn milliard mere end sidste år, skriver Berlingske Tidende. Løbende prisstigninger på billetterne – ikke midlertidige tillæg som hos mange andre flyselskaber – betyder dog dækning indtil videre.



“SAS øgede brændstofudgifter påvirker ikke resultatet på grund af tillæg i billetpriserne,” siger Bjørn Tibell fra SAS i Stockholm. Fra august ryger der endnu en stigning på godt 100 kr. ind i billetprisen hos SAS på de oversøiske ruter.



Til gengæld var der godt nyt i går. Orkanen i Den mexicanske Golf fik ikke den ødelæggende virkning, der var frygten, hvilket bevirkede, at olieprisen igen faldt med tre-fire dollar pr. tønde, som det skete lige efter terroren i London.

Skrevet af