CWT lukker to jyske bureauer

Et af Danmarks tre største erhvervsrejsebureauer, Carlson Wagonlit Travel, opsiger 18 af sine 276 ansatte og lukker 1. juli sine kontorer i Esbjerg og Aalborg. Omkring halvdelen af de ansatte fra kontoret i Esbjerg rykkes til CWT’s kontor i Billund Lufthavn, mens CWT i Århus overtager opgaverne for afdelingen i Aalborg. De 18 opsagte medarbejdere er halvdelen fra kontoret i Esbjerg, alle fra kontoret i Aalborg plus fire fra CWT Danmarks hovedkvarter i København.



Med de nye tiltag anser CWT markedstilpasningen som gennemført – så CWT fortsat kan være en ledende spiller på markedet.



”Vi gør ikke dette for at spare, men for at konsolidere. Vi har ikke mistet store kunder i Jylland, men ser den nye struktur som et naturligt led i virksomhedens udvikling, hvor vi ønsker at styrke os med to stærke enheder i Jylland frem for fire mellemstore. Vi kan få større fordele med to store regionskontorer i Århus og Billund,” siger direktør for salg og marketing i Skandinavien, Henrik Dige Christensen, CWT.



I begyndelsen af sidste år opsagde CWT Danmark 31 medarbejdere. Ligesom efter den store opsigelsesrunde sidste år har CWT bl.a. hyret et professionelt konsulentfirma, som med fokus på genplacering, coaching og karriererådgivning skal hjælpe medarbejderne videre i arbejdslivet via jobsøgningskurser og individuelle samtaler.

Skrevet af