Flyselskab lavede demonstration

”Unge og flyselskab sammen i kamp mod kedsomhed. Lad være med at sidde der! Kom af sted sydpå!”



Det var budskabet, da studerende forleden demonstrerede i Københavns gader. Bag demonstrationen, der var en opfordring om at komme ud i Europa, stod det hollandske lavprisselskab Transavia. Eventen skulle minde om, at ferien kun er få klik væk.



”Selvom H.C. Andersen sagde ”at rejse er at leve”, så skal vi somme tider mindes om det. Vi tænkte, at denne demonstration var en sjov måde at vise danskerne, hvor nemt det er at efterlade kedsomheden og rejse til solrige steder i Europa,” siger Norbert Zoet fra Transavia.



De unges “protest” dækkede gaderne i det indre København med transavia.coms grønne farver i løbet af eftermiddagen, mens de studerende uddelte kuffertmærker og råbte slagord.



KLM-ejede Transavia har op mod 20 destinationer fra København, primært til Middelhavsdestinationer.

Skrevet af