Igen billigere at være turist i Island

Stemmerne, der råber om risikoen for, at den islandske økonomi står over for et kollaps, er ved at samle sig til et kor. Tirsdag blev den islandske krone svækket med lidt over en procent.

Senioranalytiker Lars Christensen fra Danske Bank siger til Ritzau, at alt tyder på, at den islandske krone vil falde yderligere. ”Det er næsten givet, at den islandske økonomi står over for en kraftig opbremsning, og jo længere der går, jo værre bliver det,” siger han.



Den islandske krone er faldet 5 % de seneste syv handelsdage.



Danske Bank rådede tirsdag sine kunder til at passe meget på med at investere på det ustabile islandske marked. Dermed er banken på linie med tre store internationale kreditvurderingsinstitutter, bl.a. Moody’s, skriver Ritzau.

Skrevet af