Endnu et flyselskab dropper dansk agent

For tredje gang på en uge stopper et flyselskab med at have egen repræsentation i Danmark.



Norwegian købte sidste år Finnairs svenske lavprisselskab FlyNordic, og fjernede i april i år navnet og lod det indgå i Norwegian.

I går opsagde Norwegian/FlyNordics sin repræsentant i Danmark siden 2003, Henrik Møller. Han stopper med udgangen af i år: ”Jeg er overrasket, men Norwegian skal spare. Norwegian fortsætter med at flyve på København, men om et halvt år bliver det uden dansk repræsentation.”



I sidste uge kom det frem, at Delta Air Lines lukker sit kontor i Danmark hos GSA’en Target Marketing Scandinavia og i stedet skal repræsenteres af Skyteam-partneren Air France KLM.

I denne uge meddelte Kenya Airways, at dets kontor i Danmark lukker – og selskabet skal repræsenteres af bl.a. KLM, mindretalsaktionær i Kenya Airways.



HB

Skrevet af