Fortsat EU-debat om flysikkerhed

”EU har indført nye regler for, hvor meget væske flypassagerer må tage med i deres håndbagage. Resultatet har været lange køer, vrede rejsende og forsinkelser. Flysikkerheden er vigtig, og truslen om nye terrorangreb skal selvfølgelig tages alvorligt. Disse omkostninger er derfor til at leve med, hvis de er nødvendige og effektive i forhold til at sikre os imod et angreb. Men det er illusorisk at tro, at kontrolforanstaltninger og forbud over for almindelige rejsende kan afværge terrorangreb. Terroristerne skal nok finde ud af at tilpasse sig reglerne og finde samfundets bløde punkter. Det er således en skrue uden ende. Måske kunne vi i stedet bruge nogle flere af samfundets ressourcer på at skabe et mere effektivt samarbejde mellem efterretningstjenesterne i Europa,” skriver f.eks. medlem af Europaparlamentet, Anne E. Jensen (V).



Tidligere har Mogens Camre (DF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU) fremsat lignende synspunkter forud for parlamentets debat i sidste uge.

Skrevet af