Gate Gourmet presset

Maersk Airs valg af LSG Sky Chefs som ny cateringleverandør er et slag i ansigtet på Gate Gourmet, især fordi selskabet også for nylig mistede en anden stor kunde, nemlig SAS. Samarbejdets ophør kommer til at betyde fyringer i Gate Gourmet, men hvor mange, der er tale om, vil man endnu ikke fortælle. For øjeblikket er der 250 ansatte i den danske afdeling af Gate Gourmet, hvorimod der var 1200, da selskabet var på sit højeste. De store kunder hos Gate Gourmet er nu charterselskabet MyTravel og Sterling.
Ophøret af det 20 år lange samarbejde mellem Maersk Air og Gate Gourmet skal ikke opfattes som en kritik, understreger salgs- og marketingsdirektør i Maersk Air, Anne von Glasow: ”Skiftet er sket som led i at gøre Maersk Air endnu bedre, og så vurderede vi, at tiden var inde til at slå til. Når man har arbejdet sammen i mange år, kan det være godt med et skifte,” lyder det fra Anne von Glasow.
(Børsen, 12/5)

Skrevet af