Dansk SAS chef med på første Q 400 fly

Som første flyvning med Q 400 fra København efter de to havarier og en meget omfattende sikkerhedskur og udskiftning af reservedele går det første fly igen i luften fra København til Hamburg her til morgen.



Det er ikke fordi SAS danske chef Susanne Larsen skal på indkøb i den tyske by, men hun vil for alvor demonstrere, at hun tror på sit selskab og sine fly. Derfor er hun med blandt de godt 74 passagerer.



Det tager dog tid, før trafikken igen er normal. I hvert fald mangler de to havarerede fly fra Aalborg og Litauen. Om de kommer i luften igen afgøres af forsikringsselskabet. Måske er de så medtagne, at det ikke kan betale sig at reparere.



I dag er der 63 aflysninger, mens tre fremmede selskaber flyver for SAS. Det er Atlantic Airways til London City, Spanair til Madrid og Zürich og DAT til Kristiansand.

Skrevet af