Stærk juni-vækst hos Finnair


Finnairs passagertal voksede markant i juni, målt i forhold til samme måned sidste år. Fremgangen blev på 6,3 % til 774.900 rejsende, og ifølge selskabet er det en voksende efterspørgsel på både de asiatiske ruter og det europæiske rutenet, der ligger bag fremgangen.

Selskabets load factor steg med 3,2 % til 75,2 %, hvilket er noget mere end konkurrenten SAS, der I juni kunne præstere en load factor på 71,6 % i juni. På de asiatiske ruter isoleret set, voksede passagertallet med 17,1 % mens de europæiske ruter gik 11,1 % frem.

Også det Finnair-ejede lavprisselskab, FlyNordic, har fremgang. Her voksede passagertallet til 98.300 rejsende i juni, næsten 60 % mere end samme måned sidste år.

Finnair oplyste i øvrigt i går, at selskabet vil starte en ny rute mellem Helsinki og Krakow i Polen. Den nue rute åbner i foråret 2006, og skal betjenes med en af selskabets Embraer 170 maskiner med plads til 76 passagerer.

Skrevet af