DSB vil udbygge med lyntog på Sjælland

Trafikproblemerne i hovedstadsområdet kan reduceres, hvis der indsættes lyntog på strækningen mellem København og større sjællandske byer. Derfor er DSB klar med en plan for udbygning af nettet, der vil betyde, at der bliver direkte kørsel uden stop på små mellemstationer. Det vil ifølge DSB betyde sparede anlægsudgifter.
En sådan udbygning kræver dog en forøgelse af sporkapaciteten mellem København og Ringsted. Det kræver folketingsgodkendelse,  og DSB ønsker en vedtagelse hurtigst muligt.
En prognose fra Hovedstadens Udviklingsråd viser, at antallet af sjællandske pendlere vil stige med 65.000 de næste 15 år. Ifølge underdirektør i DSB Planlægning, Ove Dahl Kristensen, har jernbanen således et stort vækstpotentiale. “Kunderne efterspørger flere afgange med tog, som kører uden stop. Derfor vil vi gerne indføre lyntog til alle de store byer.”
(Berlingske 28.11.2005)

Skrevet af