Ryanair betaler for meget for brændstof

Der er ikke noget at sige til at lavprisselskaberne ser meget intenst på, hvordan de får flere penge ind samtidig med, at de på grund af konkurrencen er nødt til at flyve til alt for billige billetpriser.



De fleste skæver mod Rynair, som øgede sit overskud med 30 procent i sidste kvartal og samtidig kunne notere pæne kursstigninger.



Rynairs koncernchef Michael O´Leary sagde i går igen og igen, at resultatet skyldes højere billetpriser samt en vækst på 21 procent i kapaciteten. Det gav 20 procent flere passagerer i sidste kvartal end året før.



Hemmeligheden bag indtjeningen er også en stykpris på medsendt bagage. Noget som Norwegian Airlines også er begyndt på, og som Sterling efter al sandsynlig også lurer på.



Til gengæld ser det ud til, at Ryanair har forregnet sig med prisen på brændstof. ifølge Børsen er brændstof sikret til en oliepris på 75 dollar til og med marts. De seneste tre uger har prisen været helt nede under 55 dollar, og på grund af det kolde vintervejr i USA steg den i går til 59 dollar. Over 70 dollar har den ikke været.

Skrevet af