Gay cruise til København

14. juli næste år har et stort amerikansk rejsebureau for bøsser og lesbiske, Atlantis Event”, chartret et krydstogtsskib til en ni-dages rundrejse i Baltikum med udgangspunkt fra København.

De 2000 krydstogtsgæster går ombord i København, hvor Celebrity Cruises krydstogtsskib Constallation sejler til bl.a. Skt. Petersborg, Tallinn, Helsinki og Stockholm. Her slutter krydstogtet 23. juli.

Krydstogtet blev udsolgt på to uger. Det er første gang København er blevet brugt som “turn around port” for et gay cruise.

“Turn around port betyder, at passagerer går ombord på skibet i København, og som regel også har en overnatning på et hotel. Lesbiske er også velkommen på krydstogtet. De udgør i gennemsnit ti procent på et gay cruise. “Vi er meget glade for, at gay-krydstogtet bruger København som turn around port. Gaypublikummet er som regel meget rejsende bedrestillede personer med stor købekraft, som går ind for design, luksus og kvalitet,” siger Per Schmidt, General Manager, Cruise&ferries, Copenhagen Malmø Port til Stand By.

“Det er tematurisme på linje med f. eks. klassisk musik, golf o.s.v., som vi går målrettet efter. F. eks. har Wonderful Copenhagen annoncer i gaymagasiner for at sælge København,” siger Per Schmidt.

Skrevet af