CO2-neutrale rejser flopper

Danskerne vil ikke betale for at lette deres dårlige C02-samvittighed, når de flyver.







‘En meget begrænset succes’, kalder administrerende direktør i Apollo Rejser Jan Lockhart salget af CO2 -neutrale rejser på Ritzau.







Hos SAS er klimakompensation heller ikke slået igennem.



Ekspert i forbrug og miljø og lektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Inge Røpke er ikke overrasket over den manglende interesse. Hun mener, det er spild af penge.







»Hvis folk selv vil gøre noget ved miljøet, bør de snarere vælge nogle flyrejser fra. Det der med at betale nogle kroner, og så har man fået god samvittighed og kan flyve endnu mere. Det er jo ligeved at kunne forstørre problemet. Det, synes jeg, faktisk er ret katastrofalt. Det kan da godt være, at CO2-billetterne bliver en succes. Men det hjælper bare ikke«, siger Inge Røpke.







Det samlede udledning af CO2 fra flymotorer er steget med 87 procent siden 1990, og EU-Kommissionen foreslår derfor, at offentlig luftfart fra 2011 gradvist skal ind under EU’s CO2-kvote-ordning.

Skrevet af