Qatar Airways køber nye fly for milliarder

Qatar Airways har bestilt 32 nye Airbus-fly til en samlet værdi af over 30 milliarder DKK. Med ordren mere end fordobler det mellemøstlige flyselskab sin flyflåde til 52 frem til 2008, hvor det sidste af de nye fly leveres.



Ordren, den største i selskabets historie, omfatter bl.a. 14 Airbus A330’ere, to A340-600 samt to af de mindre A321’ere. Qatar Airways har også bestilt to af Airbus’ kommende kæmpejumbofly, Airbus 380, der begynder at flyve om et par år.



Med de nye fly vil selskabet udvide sit rutenet fra de nuværende 41 til 50 destinationer med årets udgang. To af de seneste destinationer er Rom og Manchester ligesom Moskva kommer til i august.

Skrevet af