To flyselskaber lukker

MAXJet, som fløj med fem Boeing 767-200 mellem London Stansted og USA, opgav i efteråret ruten til Washington DC, men fortsatte indtil december med at flyve på New York JFK.



Men nu er det slut – selskabet har indgivet konkursbegæring og indstillet flyvningerne. Årsagen er bl.a. stigende priser på brændstof og hård konkurrence.



MAXJet har aftalt med Eos Airlines, som også flyver rene business class-fly mellem London og USA, at de overtager MAXJets passagerer.

Eos har seks Boeing 757’ere med 48 business class-sæder og betjener også ruten mellem New York Kennedy og London Stansted.



Og i går, søndag, fløj Finnairs estiske datterselskab, Aero Airlines, for sidste gang. Ruten mellem Helsinki og Estlands hovedstad, Tallinn, er overtaget af partneren, Finncom, skriver Boarding.no

Skrevet af