Julemanden bor som bekendt i Grønland, og det var lige før, at de havde mistet troet på ham i Albatros. Da direktør Søren Rasmussen opgav at drive Arctic Umiaq Line videre, manglede bureauet hele grønlandsoplægget for 2007. Rederiet blev givet tilbage til Hjemmestyret, der valgte at sælge ud af arvesølvet.
Men ved en lynhurtig finanstransaktion lykkedes det Søren Rasmussen at sikre sig dispositionsretten over rederiets bedste skib, det nyombyggede krydstogtsskib Sarpik Ittuk.
I sidste måned lancerede Albatros de nye krydstogtsprodukter for perioden 15. marts-1. oktober 2007, og bureauet kan allerede nu melde om udsolgt på samtlige udbudte afgange indtil 31. august.
Søren Rasmussen har stadig to store originale krydstogter i baghånden. De kommer til at følge de gæve vikingers rute fra Grønland til Labrador og New Foundland. Alt ventes udsolgt inden nytår. Og Albatros vil da have solgt godt 1300 kryds i det nordlige eller mere end dobbelt så mange som i 2006.
Så mon ikke der bliver råd til Albatros’ berømte julebonus til medarbejderne også i år, selv om direktøren ikke vil løfte sløret for offentligheden.
Fred.

STANDBY.DK Nyt om rejser

