Snowflake: Lavprisundersøgelse var helt forkert

SAS’ lavprisdivision Snowflake anklager nu Forbrugerundersøgelsen om lavprisselskabernes prissætning for at være afgørende forkert, og bygge på dårlig dataindsamling. Af undersøgelsen fremgår det, at en lang række lavprisselskaber, herunder Snowflake, ikke har billetter til de priser, der fremgår af selskabernes markedsføring. Men ifølge Snowflake er de priser, undersøgelsen refererer til hos lavprisdivisionen, slet ikke hentet hos Snowflake selv, men derimod hos andre selskaber i SAS-koncernen: ”De priser som det danske Forbrugerråd har opgivet på strækningen København-Malaga gælder ikke Snowflakes egne flyvninger. Priserne gælder i stedet hos andre flyselskaber i SAS koncernen, som flyver til Malaga…Priserne er med andre ord blevet blandet sammen” forklares det i en pressemeddelelse.
”Den misvisende sammenligning har ulykkeligvis medført artikler i medierne om, at vi ikke lever op til vores annoncerede tilbud, hvilket ikke er korrekt. Vi tilbyder de priser, vi markedsfører” siger Ludmilla Lindencrantz, der er ansvarlig for Snowflake-divisionen.

Skrevet af