Sun-Air får jetfly på tyske nummerplader

Sun-Air kom i denne uge ind i jetalderen gennem køb af et Dornier328-jetfly, det foreløbig andet følger senere i denne måned. Dornier 328 er samme typebetegnelse som propelflyet, Sun-Air inden årets udgang har 12 af.



Sun-Air er først danske selskab med Dornier 328-fly; derfor skal de typegodkendes af Statens Luftfartsvæsen. Men personalemangel i SLV gør, at det først kan ske, forventer Sun-Airs direktør og ejer, luftkaptajn, Niels Sundberg, til november. Derfor vil de to jetfly optræde med tysk indregistrering.



Dornier 328 er næsten identiske. Eneste forskel er at det ene drives frem propeller, det andet af jetmotorer. Og mens turbopropflyet kan flyve 620 km. i timen og har en rækkevidde på 1.200 km., kan jetflyet klare 700 km. i timen og en rækkevidde på 2.000 km. Begge typer har plads til 32 passagerer.



De 800 km. ekstra med jetflyet giver Sun-Air, der er British Airways-partner, mulighed for at åbne længere ruter. F.eks. mellem London City Airport til fx. Gøteborg eller Oslo.

Til oktober åbner Sun-Air sin første rute fra Københavns Lufthavn til netop lufthavnen i det centrale London. Privatejede London City Airport ligger 10 km. fra Londons centrum.



København – London City bliver Sun-Airs femte nye rute i år, tidligere har selskabet åbnet fra Billund til Birmingham, Bruxelles, Helsinki og Prag.

Sidst i august åbner endnu en rute: to gange på hverdage mellem Århus og Bruxelles i codeshare med SN Bruxelles.

Skrevet af