Erhvervsrejsebureau øger rådgivning

”Virksomheder og organisationer med store rejsebudgetter er langt mere end tidligere interesserede i at effektivisere, det er en udfordring til os. Vi skal være lige så dygtige til at skabe resultater som managementkonsulenter. Derfor bliver vi nu pionerer i en ny kategori af managementrådgivning i rejsebranchen,” siger Carlson Wagonlit Travel’s direktør for Program Management, Torben Rodenberg.



Program Management-afdelingen har, oplyser det store erhvervsrejsebureau, garvede branchefolk, analytikere og specialister i optimering af store rejseprogrammer. Deres opgave er at kortlægge de mest komplekse rejseprogrammer og finde alle besparelsesmuligheder.



”Vi finder typisk besparelser på 10-15 % årligt. Og der er mere at hente på f.eks. fly, hotelaftaler og en opstramning af rejsepolitikken,” siger Torben Rodenberg.



Trods afmatningen regner otte ud af ti danske virksomheder med at rejse lige så meget i år som i 2008. Til gengæld har de langt større fokus på omkostningerne



CWT øger også fokus på små og mellemstore firmaer uden behov for samme konsulentydelser som store kunder. De vil blive betjent af en nyoprettet Sales & Client Services-afdeling under ledelse af salgsdirektør Karen Peetz-Schou.

Skrevet af