Scandic støtter brysterne

På Scandic hotellerne kan gæsterne støtte den gode sag ved at købe litografi af Sofie Lassen-Kahlke eller Mai-Britt Vingsøe, som Scandic har bedt male et brystbillede til fordel for Kræftens Bekæmpelse.



Baggrunden er dyster. Brystkræft rammer 4.000 danske kvinder om året. Oktober er international brystkræftmåned.



”Brystkræft er den mest almindelige kræftsygdom blandt danske kvinder. Ca. 60 % vore medarbejdere er kvinder. Vi har medarbejdere, der har haft brystkræft,” siger Anette Larsen, pressechef for Scandic.



Først nu, nogle dage før oktober ender, oplyser Scandic, at kæden giver 10 % af overnatningsprisen til kampen mod brystkræft, hvis der bestilles i oktober og overnattes inden 31. december.



Skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke og tidligere model Mai-Britt Vingsøe er brystkræftambassadører for Kræftens Bekæmpelse – de har begge malet et brystbillede. Der er fremstillet 25 litografier af hvert maleri, som sælges på Scandics 19 hoteller i Danmark.

Skrevet af