Flypassagerer var bundfrosne ved styrt

Obduktionerne af de omkomne viser, fortæller ministeriet, at de bjærgede lig var dybfrosne ved styrtet, der i går kostede 121 mennesker livet.

Flyulykken betegnes af myndighederne stadig som et mysterium. Oplysninger før styrtet, samt meldinger fra to jagerfly, som blev sendt i luften for at få kontakt med passagerflyet, tyder på at et massivt tryktab i kabinen, samt problemer med iltforsyningen, kan have været medvirkende faktorer til ulykken. Ifølge græske medier gættes der på, at problemerne med iltforsyningen kan have medført, at giftige gasarter er lukket ind i kabinen.

Flyet, en Boeing 737 fra Helios Airways, var på vej fra Larnaca via Athen til Prag, styrtede ned tæt ved Athen i går eftermiddags. Ifølge de græske efterforskningsmyndigheder er det udelukket, at ligger en terrorhandling bag katastrofen.

I Skandinavien flyver Helios kun på Norge, hvor der i øjeblikket transporteres chartergæster fra bl.a. Bergen og Tromsø.

Skrevet af