Kaldte Ryanairs chef: en enormt usympatisk mand

Ryanairs koncernchef, Michael O’Leary, fik mandag aften tørt på af Travellinks direktør, Sophie Hulgaard, på IATA-Cometerne temaaften om rejsebranchens fremtid.



Her sagde Sophie Hulgaard om Ryanairs koncernchef, Michael O’Leary: ”Han er en enormt usympatisk mand. Hans verden er dyster og han tænker kun på lavpris.”



Hulgaard sagde i sit bud på rejsebranchen om ti år, at hun tror, at rejsebureauerne vil sælge halvdelen af flyselskabernes billetter.



”Omvendt vil flyselskaberne i højere grad at ”eje” deres kunder og sælge dem mest muligt. Og kunderne vil flyve stadig billigere, og i stedet vil de bruge penge på at bo bedre og dyrere. Udviklingen åbner for flere nicherejsebureauerne,” sagde Sophie Hulgaard. Hun forudså, at SAS’ også om ti år vil være det dominerende flyselskab i Skandinavien – og gav ikke mange chancer til lavprisselskaber som Sterling.



Travellink, SAS’ tidligere netbureau, ejes af Europas største online rejsebureau, Opodo, som igen ejes af det store reservationssystem, Amadeus.



Udover Hulgaard gav også Billetkontorets adm. direktør, Jesper Schou, samt Sterlings kommercielle direktør, Stefan Vilner, bud på en rejsebranche under forandring.



Stefan Vilner, formand for ELFAA, sammenslutningen af europæiske lavprisselskaber, tror på lavpris. ”ELFAA består af ti lavprisselskaber fra ni europæiske lande. I år forventer de ca. 100 mio. passagerer, heraf har Ryanair 42 mio.”



IATA-comet mødet på Quality Airport Hotel Dan, tiltræk kun 25 af de over 100 Comet-medlemmer.



Take Off uddyber senere mødet.



HB

Skrevet af