Direkte TV på SAS-ruter

Første flyvning med live TV i 10 – 15 kms højde bliver i Airbus 340 på flyvninger til Asien, Thailand, Kina, Singapore og Japan
Passagerer på Business Class, og sandsynligvis på alle klasser, vil på deres personlige skærm kunne vælge mellem fire forskellige tv-kanaler. Hvilke kanaler er endnu ikke valgt, men det bliver f. eks. BBC eller CNN, måske med tre nyheds/finanskanaler og en enkelt sportskanal, skriver Berlingske Business Travel.

Muligheden for levende TV i SAS-fly kommer, fordi SAS har fået satellitudstyr fra Connexion by Boeing så oversøiske rejsende fra København og Stockholm kan være online under flyvningen og sende og modtage e-mails.

TV i SAS’ 11 oversøiske fly bliver indført i forbindelse med renoveringen af selskabets Business Class sæder. De nye 2. generationssæder kan ligge helt ned og der bliver færre sæder i kabinen, så passagererne får mere plads.

Skrevet af