DRF-formand: Bureauer må gå sammen om fælles netportal

Formanden for Danmarks Rejsebureau  Forening, Jesper Ewald fra FDM travel, slår i dagbladet Børen i dag til lyd for, at rejsebureauerne må gå sammen om en fælles netportal, der skal tage kampen op med flyselskabers, hotellers og forlystelsesparkers egne portaler, der gennem den direkte kontakt til forbrugerne, presser rejsebureauernes indtjening. ”Jeg forestiller mig f.eks. et samarbejde mellem rejsebureauerne om en fælles netportal med oplysninger om rejser og billetsalg. Det kan være én af mange måder at imødekomme konkurrencen på” siger DRF-formanden. Han vurderer videre, at branchen skal være bedre til at sælge totaloplevelser: ”Vi skal ikke blot sørge for flybilletten og hotellet i London. Vi skal også sikre teaterbillet, kort til undergrundsbanen, og alt andet, hvad man kunne ønske sig. Vi skal tænke på kundernes samlede behov” vurderer han.
(Børsen d. 26.07.2004)

Skrevet af