Ny SAS formand: Skæbnetime

Under overskriften “Skæbnetime” i Børsen i dag rulles alvorlige problemer frem for SAS efter generalforsamlingen. Både den ny formand Fritz Schur og koncernchef Mats Jansson var dybt bekymrede, ikke mindst med baggrund i den globale afmatning.



“Den største udfordring og hovedproblemet, som jeg ser det bliver at få selskabet tilbage på strategiplanen S 11 (det er den, der skal skære næsten tre mia. sv. kr. af udgifterne), ” siger Fritz Schur til bladet.



“Vi går en svær periode i møde, hvor vi skal skære i omkostningerne. Derfor er den plan vi fremlægger 29. april helt nødvendig,” sagde koncernchef Mats Jansson på generalforsamlingen.



Den afgående formand Egil Myklebust sluttede med denne salut: “Vi bruger for megen tid og energi på interne processer og for lidt på selskabets forretningsmæssige situation.”

Skrevet af