SAS skælder ud på Børsen

Børsens lederskribent har mistet evnen til at se afbalanceret på SAS og branchen, skriver SAS’ koncernchef Jørgen Lindegaard i et debatindlæg i avisen. Hans reaktion kommer efter Børsen i en leder i sidste uge fradømte SAS alle chancer for overlevelse: efter SAS aflyste ca. 210 af over 10.000 flyvninger – svarende til 2% – ind og ud af Københavns Lufthavn på en måned.



”Det er rigtigt, at SAS og de danske og skandinaviske kolleger, der flyver på Københavns Lufthavn, har svært ved at skabe overskud. SAS har måttet kæmpe sig til lave omkostninger, mens andre er startet med dem. Alle i SAS kæmper dagligt for at tage hånd om de kunder, SAS har, og for at skaffe flere. Det lykkes dagligt,” skriver Jørgen Lindegaard bl.a.



Og SAS Danmarks informationschef, Troels Rasmussen, udsendte fredag en kommentar, hvori det hed, at ”Børsen farer med løs tale, når de lader Sterling sige, at de

flyver tre gange så mange passagerer pr. ansat som SAS. SAS Danmark flyver med cirka samme antal passagerer pr.

ansat,” hed det.

Skrevet af